A Yoga Story
Yogauddannelse – Efteruddannelse – Retreats
Vores ønske er, at vække yogaglæden hos dig og hjælpe dig dybere ind i yogaen. Det gør vi igennem yogauddannelse, yogaretreats og efteruddannelse.
Vi tilbyder en etårig yogauddannelse på Samsø som er bygget op over seks retreats og online undervisning. Yogauddannelsen er for dig, der ønsker at fordybe dig i yoga og bruge yogaen som personlig udvikling og måske undervise andre i yoga, hvis du ønsker det.
Er du allerede yogalærer og ønsker du at forny din undervisning, blive inspireret og udfordret, så tilbyder vi efteruddannelse med forskellige temaer som vi har bygget op over retreats og lækkert onlinemateriale.
Sammen og hver for sig afholder vi retreats på Samsø og andre steder i Danmark. I februar tilbyder vi et retreat i Indien, på et smukt og varmt sted vi har besøgt mange gange og holder rigtig meget af.
Vi er to kreative sjæle med en baggrund inden for design og tekstil. Vi har begge undervist i yoga og uddannet yogalærere i mere end 10 år. Vi har samarbejdet i mange år, vi elsker at lave ting sammen, dele yogaen, dele det vi har på hjerte og skabe nogle varme og læringsrige rum sammen.
Vi håber du har lyst til at kigge dig lidt omkring på vores side og se hvad vi tilbyder.
Du er hjertelig velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål.