Patanjalis Yoga

Den fuldendte yogapraksis manifesterer sig både i krop, sind og sjæl. Derfor er yoga for os, meget mere, end øvelser der gør godt på det fysiske plan. Det er en livsindstilling og grundetik, som kan føres udover yogamåtten, således det bliver en del af hverdagen. I vores undervisning arbejder vi ud fra Patanjali Yoga Sutras. Dette er en ældgammel tekst som på fineste måde, viser vej ind i yogaens univers og hjælper os med at blive på sporet, så yoga kan komme til at fylde mere og blive en helt naturlig del af hverdagen.Nedenfor kan du læse meget mere om Patanjali Yoga. Skulle du have spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Historien bag Patanjali

Med rødderne helt tilbage til ca. 200 år før Kristi Fødsel betragtes Patanjalis yoga sutras, som den klassiske yoga. Filosofien rodfæster sig i Patanjali Yoga Sutras, som er en original tekst om bevidsthedens yoga fra Indien. Bogen er oversat fra sanskrit af forskellige oversættere – og derfor findes der mange forskellige fortolkninger.

Vores undervisning tager udgangspunkt i “The Yoga Sutras of Patanjali” oversat af Sri Swami Satchidananda. Bogen består af 96 aforismer, eller kortere læresætninger, som er opdelt i fire kapitler. Disse sutraer indeholder dybe indsigter om bevidsthedsudvikling og meditation i en meget koncentreret form. Sutras er med andre ord tråde af viden, som spindes sammen og tilsammen bliver stærkt. Af den årsag studeres bogen i mindre bidder under yogaforløbet. Fremfor at nærstudere alle sutraer handler det om at finde grundforståelsen gennem sit hjerte. For os er de første fire sutras de allervigtigste at forstå og praktisere. Det er heri, at essensen af yogapraksissen forefindes.

De 4 sutras

De fire sutras forefindes i bogens første kapitel: Samadhi Pada – Den højere bevidstheds vej. Dette kapitel centrerer sig om oplysning, med særligt fokus på koncentration og meditation. Her diskuteres særligt den proces, der ligger til grund for at kunne forene krop og sind – og derved blive til ét. I vores undervisning bevæger vi os igennem yogapraksissens grundessens med udgangspunkt i de fire første sutras:

  1. ATHA YOGANUSASANAM: Nu begynder læren og fremstilling om yoga.
  2. YOGAS CITTA VRTTI NIRODHAH: Yoga er, når sindets fluktuationer stilnes.
  3. TADA DRASTUH SVARUPE VASTHANAM: Da hviler seeren / bevidstheden i sin egen essens.
  4. VRTTI SARUPYAM ITARATRA: Til andre tider tager bevidstheden / seeren form af sindets fluktuationer.

Disse kan ved første øjekast forekomme vanskelige at forstå. Af den årsag er vores undervisning skræddersyet efter principperne, så de forekommer genkendelige for dig. Her vil du få øjnene op for yogafilosofiens unikke virke i foreningen af krop, sind og sjæl.

Yamas og Niyamas: Fundamentet for din yogapraksis

Din etik og livsindstilling danner grundlaget for din yogapraksis. Alt, hvad du foretager dig, påvirker dig. I denne forbindelse opstiller Patanjali en række trin, som har til formål at hjælpe dig i retning af et afbalanceret liv.

Yamas er rødderne. De repræsenterer Patanjalis regler for social adfærd og betoner herigennem samfundets moralske og etiske love. Yamas er den intelligente selvbeherskelse, som danner fundamentet for din omgang med andre og derved understøtter din yogapraksis. De er som følgende:

  1. Ahimsa (Udøve ikke-vold)
  2. Satya (Tale sandfærdigt)
  3. Asteya (Ikke stjæle)
  4. Brachmacharya (Afholdenhed)
  5. Aparigraha (Ikke tilknytning)

Niyamas er stammen. Dette er betegnelsen for Patanjalis individuelle disciplin. Det vil sige, at Niyamas beskriver det etiske kodeks for at hjælpe til ligevægt i livet for ens egen person, forandring og udvikling. Ved at tage disse grundregler til sig afstår man fra evnen til at handle på en måde, der er skadelig for en selv eller andre:

  1. Saucha (Renhed)
  2. Santosha (Tilfredshed)
  3. Tapas (Selvdisciplin)
  4. Svadhyaya (Selvstudium)
  5. Isware Pranidhana (Overgivelse)

Det at læne sig ind i Yamas og Niyamas skal forstås som en frivillig kærlighedshandling; en passion der udspringer af en dyb forståelse for aspekternes sandhed og relevans i dit liv. Vi er alle en tråd i livets vævning – og det er netop denne indsigt, der kan harmonisere sindet og dets forankring i kroppen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld din vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med de seneste nyheder.

Vi spamer dig ikke og opbavarer dine informationer sikkert. Læs evt. vores Privatlivspolitik her.